Sales Executive & Business Development

Job Description

Er du passioneret omkring den grønne omstilling af Danmark, og ønsker du at udvikle nye projekter, der reducerer CO2 og energiforbrug sammen med vores private erhvervskunder? Så er jobbet som Sales Executive & Business Development i vores afdeling for Energi og bæredygtige løsninger måske noget for dig!

I Siemens Smart Infrastructure vil vi være markedsleder inden for teknologi og service til bygninger og kritisk infrastruktur, og det har du mulighed for at blive en del af. Med reference til Salgsdirektøren søger vi en der har salgserfaring med at udvikle værdibaserede løsninger til private erhvervskunder på C niveau

Du bliver en del af et dansk og internationalt team, af energiingeniører, controllere, og andre Sales Executive der arbejder for det private og offentlige marked med energi og bæredygtige løsninger med fokus på energieffektivtiet og distribuerede energisystemer (DES) projekter. Derudover bliver du en del af et stærkt og ekspansivt hold med en spændende fremtid. Se mere om din nye arbejdsplads: https://www.youtube.com/watch?v=WMRRXPNBSZ8&t

Siemens har en meget spændende portefølje af tekniske, finansielle og rådgivende løsninger indenfor BMS, energiregistrering, Cloud analytics, IoT, lagring af energi, Solceller og energieffektivitet.
  
Dine opgaver
  • At planlægger, gennemfører opsøgende salgsaktiviteter med henblik på at opbygge, udvikle og vedligeholde kundeporteføljen i dit marked
  • At analysere markedets behov og at udarbejde tilbud samen med andre 
  • I samarbejde med teamet sammensætter du tilbud og løsningsforslag og indhenter tilbud fra underleverandører
  • At sælge, rådgive, udvikle og forhandle, hvorefter du overdrager ordrer til projektfunktionen
  • At arbejde med strategiudvikling af dit ejet område, kundearrangementer og uddannelser. 
Dine kompetencer
  • Det vil være en fordel med erfaring indenfor energioptimering og en forståelse af de tekniske løsninger, der indgår i projekterne, HVAC og BMS, energiforsyning samt en forståelse af de juridiske aspekter ved kontraktindgåelse.
  • Du evner at formidle og sælge et visionært investeringskoncept med henblik på rationalisering, effektivitet og besparelse, og du har nemt ved at forstå kundernes udfordringer og succeskriterier
  • Med kundekontakt på mange niveauer er du god til at kommunikere i skrift og tale både på dansk og engelsk hvor det er relevant
  • Du skaber gode relationer og fremdrift ved en vejledende, rådgivende og salgsorienteret indstilling 
  • Du har måske allerede kendskab og personlige relationer til produktionsindustrien som fødevare eller andre branche
  • Du har indsigt i finansiering og erhvervsøkonomi, og du føler dig fortrolig med begreber som IRR, ROI og cashflow-analyser 
En økonomisk, eller teknisk uddannelse på universitetsniveau eller modsvarende er en forudsætning. Du har fem eller flere års konsultativ salgserfaring, hvor du har leveret komplekse løsninger til kunder. Som person er du visionær, resultatorienteret, vedholdende og socialt kompetent. Du kan lide dialogen med kunder og har nemt ved at samarbejde med andre - både internt og eksternt. Du har evnen og viljen til at lykkes, og du søger indflydelse i en dynamisk virksomhed, hvor udfordringer og ansvar følges ad.

Bliv en del af en åben og dynamisk kultur 
Hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig en lærerig hverdag i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.  

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom træningsfaciliteter. Vi arbejder med worklife balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Siemens Smart Infrastructure (SI)
Vi forbinder energisystemerne med bygninger og industrier, hvilket giver os mulighed for at leve og arbejde mere effektivt og bæredygtigt. Med fokus på energieffektivitet og bæredygtige løsninger, hjælper vi vores kunder med at skabe bedre indeklima og miljø og er med til at fremtidssikre vores samfund. 

Vi leverer produkter og løsninger til beskyttelse og styring af distributions- og transmissionsnet, koblingsanlæg og transformere, ladere til elektriske busser samt løsninger til batterilagring. 

Vores omfattende portefølje til bygninger består af produkter og løsninger til styring af lys, varme og ventilation, der øger komforten og giver energibesparelser. Videoovervågning, adgangssikring, tyverisikring, branddetektering og -slukning giver sikkerhed og beskytter mennesker og værdier. Læs mere: siemens.dk/buildingtechnologies og siemens.dk/energy.

Er du interesseret?
Så send os dit CV og ansøgning. Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt. Ønsker du yderligere information, kan du kontakte salgsdirektør Lars Nielsen på tlf +45 2080 8650. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Organization: Smart Infrastructure

Company: Siemens A/S

Experience Level: Mid-level Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?