Servicetekniker til sikringsanlæg

Job Description

Ønsker du at blive en del af Danmarks bedste sikringsteam? 
Har du gå-på-modet til at lære nyt, og ønsker du at give kunderne den allerbedste service og sikringsløsning på markedet? Så har vi jobbet til dig!

Til Siemens Smart Infrastructure søger vi en nysgerrig og engageret sikringstekniker med mere end normalt flair for IT, som ønsker en stejl læringskurve inden for servicering af tv-overvågning, adgangskontrol og indbrudsalarmanlæg. Vi arbejder med kvalitetsprodukter for kunder i mange forskellige segmenter, eksempelvis national infrastruktur. Vi beskytter mennesker og værdier, og servicerer større eller mindre erhvervskunder og offentlige institutioner. Kvalitetsprodukter skal gå hånd-i-hånd med kvalitetsleverancer, hvorfor vi søger en selvstændig, præsentabel, udadvendt tekniker, som motiveres af digitalisering og medfølgende muligheder, kundekontakt i mange forskellige sammenhænge samt mersalg.

Mød din nye manager: https://youtu.be/ikNXd-mCp6c

Hvad er mine ansvarsområder?
Du vil indgå i et team, som udfører fejlretning, mindre udvidelser og service på sikringsanlæg. Dine øvrige arbejdsopgaver vil være:
  • Sikre høj kundetilfredshed ved at yde en kompetent service af høj kvalitet
  • Reparation, vedligeholdelse samt spjældopgaver på sikringsanlæg, herunder opgradering af og udvidelser på eksisterende anlæg. Derudover udskiftning af ældre og udtjent udstyr til nye tidssvarende systemer
  • Løsning af kunderelaterede opgaver via remote opkoblinger i tæt samarbejde med vores landsdækkende Support Center i Ballerup
  • Udføre eftersyn på sikringsanlæg i henhold til regelsæt og kundekrav
  • Sikre en hensigtsmæssig planlægning af de daglige opgaver i tæt samarbejde med vores landsdækkende Service Center i Vejle
  • Samarbejde på tværs af afdelinger og organisation i Smart Infrastructure
Når du har opnået nødvendigt kendskab til vores produkter og løsninger, vil du indgå i en døgnvagtordning (pt. ca. hver 6. uge).

Dit primære arbejdsområde er Storkøbenhavn, Nord- og Østsjælland – du har derfor gerne bopæl i dette område. Sekundært arbejdsområde er resten af Sjælland og Lolland-Falster.

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?
  • Du har en el-teknisk baggrund kombineret med et par års erfaring inden for sikringsområdet
  • Du ved hvad god service er og formår at ”levere varen” med høj kvalitet til tiden
  • Du er fleksibel, serviceminded og god til at samarbejde konstruktivt
  • Du arbejder selvstændigt, er en problemknuser, og er god til at kommunikere med kunder og kolleger 
  • Du har stor interesse for IT, har dybdegående viden om IT, IT-sikkerhed og netværk
  • Du har kørekort og kan fremvise en ren straffeattest
  • Endelig behersker du dansk og engelsk i skrift og tale
Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine tilsvarende kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte – dine personlige kompetencer vil vægte højt. 

Vi tilbyder dig?
Du vil blive tilbudt ansættelse under Alarm- og elektrikeroverenskomsten (DEF / DI), herunder fordelagtige lokalaftaler og personligt tillæg i henhold til dine kompetencer.

Derudover tilbyder vi servicevogn på gule plader eller papegøjeplader (inkl. privat beskatning), evt. fri telefon og et i det hele taget meget selvstændigt job med udgangspunkt fra din privatadresse. 

Du bliver samtidig en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Se en kort film om Siemens som arbejdsplads: https://www.youtube.com/watch?v=WMRRXPNBSZ8&feature=youtu.be 

Hvad skal jeg ellers vide?
Smart Infrastructure er en division i Siemens koncernen. I Danmark har vi aktiviteter og løsninger inden for brandalarmanlæg, slukningsanlæg, varslingsanlæg, bygningsautomatik, energioptimering samt tyverisikring, adgangssikring, og video-overvågning. Smart Infrastructure er med 44.000 ansatte over hele verden blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse.I Danmark har Smart Infrastructure ca. 300 ansatte. Læs mere på www.siemens.dk/ibt.

Er du vores nye Servicetekniker?
Ønsker du yderligere information, kan du kontakte Servicechef Henrik Falkenberg på telefon +45 2126 5652.
I uge 30, 31 og 32 kan du på grund af ferie alternativt kontakte Servicedirektør Gitte Fredborg Ravn på telefon +45 4045 7909.

Ansøgningsfrist
Den 31. august 2020. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt.


Organization: Smart Infrastructure

Company: Siemens A/S

Experience Level: Early Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?