Back

Student Assistant in Finance

Job Description

Ønsker du at digitalisere fremtiden og gøre en forskel i en stor international virksomhed?
Har du flair for tal og It-systemer, og arbejder du struktureret og omhyggeligt? Så søger vi dig til vores professionelle og dedikerede indkøbsteam. 

Vi søger en skarp og energisk studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af finance- og indkøbsrelaterede opgaver. Her giver vi dig muligheden for at arbejde selvstændigt med udfordrende opgaver samt indgå i et team af kompetente controllere og indkøbere, hvor vi vægter et godt samarbejde og at have det sjovt. Vi leder derfor efter dig, der brænder for økonomi og indkøb, er selvkørende og arbejder struktureret. Jobbet er i høj grad præget af, at der løbende er en lang række deadlines, der skal nås, og du trives derfor med at arbejde målrettet mod disse. 
Vi tilbyder dig muligheden for at sætte dit eget præg på din hverdag og få tiltagende ansvar. 

Hvad er mine ansvarsområder?
Som Student Assistant i Finance vil du få en lang række faste ansvarsområder og derfor også muligheden for at blive ekspert på disse. 

Dine typiske arbejdsopgaver vil være:
  • Oprettelse af indkøbsordre og salgsordre 
  • Afstemme indkøbsordrer og fakturaer
  • Opfølgning på leveringsdatoer og ordrebekræftelser
  • Optimering af processer 
  • Procurement controlling
  • Ad hoc opgaver 
Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?
  • Du studerer HA, økonomi, supply chain management, eller lignende
  • Fra dit studie har du forståelse for den del af forsyningskæden, der tilhører indkøb.
    Erfaring fra tidligere studiejob er en fordel, men ikke et krav.
  • Du har stærke IT færdigheder, og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.
    Til dagligt arbejder vi primært i Excel og SAP R3.
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale og arbejder systematisk og struktureret
  • Du trives med at arbejde målrettet mod deadlines og er god til at prioritere din tid
  • Som person er du imødekommende og fleksibel 
  • Du har en positiv udstråling, er energisk og motiveres af en travl hverdag, hvor opgaverne bl.a. skal løses i samarbejde med vores eksterne leverandører
Hvad tilbyder Siemens?
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer – og så bliver du en del af et fantastisk og fagligt stærkt team, hvor vi vægter at have det sjovt. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom træningsfaciliteter og fri-frugt-ordning.

Hvad skal jeg ellers vide? 
Du vil blive en del af Siemens A/S og arbejde i divisionen Smart Infrastructure.
Siemens Smart Infrastructure (SI) er en division med 44.000 ansatte over hele verden, og blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har SI ca. 300 ansatte og kontorer i Ballerup og Vejle.
Denne stilling er placeret på vores hovedkontor i Ballerup

Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere. Læs mere på www.siemens.dk og mød dine kommende kollegaer her.

Ønsker du yderligere information om rekrutteringsprocessen, kontakt Chief Controller Kamran Ahmed på telefon: +45 2931 0837 eller via e-mail: kamran.ahmed@siemens.com 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.


Organization: Smart Infrastructure

Company: Siemens A/S

Experience Level: Student (Not Yet Graduated)

Job Type: Part-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?