Back

Bygningskonstruktør/Bygningsingeniør til Siemens Smart Infrastructure

Job Description

Siemens er på rejsen mod fremtiden – vil du med på rejsen som vores nye Bygningskonstruktør/Bygningsingeniør og blive en del af udviklingen af markedets førende bygningsteknologier og services? 

Vidste du, at den gennemsnitlige dansker bruger 90% af sin tid indendørs, enten på arbejde, i skolen, i bilen, derhjemme mv.? Hvordan oplever du det rum, du sidder i lige nu? Er det en behagelig temperatur? Vil du sige, at du er sikker på, at kun autoriserede personer kan komme ind? Hvordan fungerer brandalarmen, hvis ulykken skulle ske? Hvilken miljøpåvirkning har den pågældende bygning på vores omgivelser og fremtiden for den næste generation?

Dette er spørgsmål, som vi Siemens Smart Infrastructure stiller os selv dagligt, for at vi kan blive ved med at designe og udvikle teknologier, som forbedrer det samfund vi lever i. Vi er i alt en samling af 372.000 kloge og passionerede hoveder, som hver dag arbejder på at forbedre hverdagen for dig og mig. 

Vi leder lige nu efter en bygningskonstruktør eller -ingeniør, som kan blive en del af vores dygtige team af passionerede medarbejdere i Ballerup, som brænder for design og modellering af nytænkende og smarte bygningsteknologier. Så er du en holdspiller, der ønsker at tilføre din viden til spændende projekter og drives du af at udfordre den måde der arbejdes på, så er dette job en fantastisk mulighed for at udvikle dine kompetencer og blive en del af vores team.

Din kommende rolle 
Du vil i denne rolle komme til at arbejde med, og forbedre vores procedurer inden for følgende ansvarsområder:
  • Modellering af Siemens komponenter i vores fagmodeller 
  • Bruge data fra vores og samarbejdspartneres modeller til at udarbejde tegninger, diagrammer, skemaer, etc.
  • Assistere projektledelsen i at formidle informationer til de udførende medarbejdere – både eksterne og interne med hjælp af digitale værktøjer
  • Udvikle og udbrede Digital Twin konceptet 

Du vil i denne rolle ligeledes få rig mulighed for at benytte din viden til at nytænke og udvikle vores arbejdsgange, så vi kan blive endnu mere effektive til at udføre vores projekter. 

Dine kvalifikationer
Vi er på udkig efter en person der:
  • Har erfaring fra tidligere stillinger for eksempel inden for varme- og ventilationsanlæg, VVS eller lignende 
  • Uddannet bygningskonstruktør eller bygningsingeniør
  • Har fokus på bygningers funktionalitet og bestykning med smarte teknologier
  • Forstår at tilføre og bruge data til projektering og udførelse af projekter
  • Har stærke analytiske evner
  • Er bruger af Autodesk Revit på højt niveau og med fordel har kendskab til andet associeret software, såsom Solibri, Navisworks, Dynamo, etc. 
  • Er bruger af Excel, Word og PowerPoint på højt niveau
  • Besidder gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk 

Men hvad kan vi så tilbyde dig? 
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen.
Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. 

Vi kan ikke vente med at byde dig velkommen i familien!

Så hvis du heller ikke kan vente…
Så send os din ansøgning inden d. 12. juni 2021. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Documentation Brian Suarez Pajbjerg på mail brian.s.pajbjerg@siemens.com. 
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Stine Kruse på mail stine.kruse@siemens.com. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Organization: Smart Infrastructure

Company: Siemens A/S

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?