Back

Unik mulighed som El-installatør, ingeniør eller Maskinmester til Siemens Mobility

Job Description

I Siemens Mobility tager vi ansvar! 
Vi leverer løsninger inden for transport og logistik med henblik på at sikre en pålidelig og miljøvenlig infrastruktur. Løsninger, der kan håndtere udfordringerne fra den øgede trafik i byerne, ved jernbaner, havne og i lufthavne som følge af den stigende urbanisering. Divisionen beskæftiger et stort antal specialister, som arbejder med IT- og kommunikationsløsninger til den danske transportsektor samt projekter i udlandet.

Lige nu søger vi en el-installatør, ingeniør eller maskinmester med erfaring indenfor højspænding og mellemspænding, som kan indgå i vores Rail Electrification Group.  Rail electrification består af tre teams; TPS-teamet som arbejder med design og idriftsættelse af kørestrøm; OCS-teamet som designer ophæng og køreledning samt RAMS-teamet som varetager sikkerhed og vedligeholdelse i forbindelse med vores elektrificeringsprojekter. 

I hverdagen samarbejder du med kolleger med forskellige faglige udgangspunkter, og derfor er det vigtigt, at du har let ved at kommunikere. Du skal trives i en dynamisk hverdag, hvor der til tider er mange opgaver. Du vil indgå i et team, hvor der er plads til sparring, men der er også brug for at kunne arbejder selvstændigt på projekterne.
Vi har kontorer flere steder i Danmark, og afhængig af din bopæl vil du blive tilknyttet kontoret i enten Ballerup eller Vejle.

Om dig:
Det er et krav, at du har en uddannelse indenfor el-teknik med fagligt kendskab til højspænding og evt. kørestrøm. Det kan f.eks. være som maskinmester, forsyningsoperatør eller el-installatør. 
Du skal have gode samarbejdsegenskaber, være proaktiv og imødekommende. 
Du skal trives i håndtering af det uforudsete, være struktureret og løsningsorienteret.
Du må gerne have erfaring indenfor praktisk projektledelse (ikke et krav) og skal kunne lide at arbejder i felten.

Du skal være flydende på dansk både mundtligt og skriftligt, og gerne beherske engelsk ligeledes mundtligt og skriftligt.

 De forventede ansvarsområder
  • Koordinering og gennemførelse af test og idriftsættelse
  • Toolbox møder til afklaring og koordinering
  • Løbende opdatering af tidsplan i projektfremgangen samt orientering 
  • Bookning af interessenter (PLC/SCADA, Relæbeskyttelse, kunden etc.)
  • Løbende tilbagemelding på as-built dokumentation (red marks)
  • Udarbejdelse af sikkerhedsplaner og sikring af instruktioner ihh. BEK nr. 1608   
  • Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser og opfølgning af arbejder.
  • Generelt håndtering af projektændringer på site (Change request)
  • Sikring af fremdrift for idriftsættelse, problemknuser, aktivering interessenter
  • Generelt fremmøde på site.
Bliv en del af en åben og dynamisk kultur 
Hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig en lærerig hverdag i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.  

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom træningsfaciliteter. Vi arbejder med worklife balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Deadline for ansøgning: d. 30. juni 2021, med løbende gennemgang af ansøgere samt interviews.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Heidi Skytte Larsen på Heidi.larsen@siemens.com eller på tlf. 2479 6566.
For spørgsmål vedr. rekruttering kontakt venligst TA Partner Stine Kruse på stine.kruse@siemens.com 


Organization: Siemens Mobility

Company: Siemens Mobility A/S

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?