Back

Siemens Healthineers søger engageret Applikationschef

Job Description

Har du fingeren på pulsen i forhold til de nyeste tendenser indenfor sundhedssektoren, og drømmer du om at lede en afdeling af engagerede applikationsspecialister? Så er du måske vores kommende kollega!

I Siemens Healthineers søger vi en nytænkende, imødekommende og udadvendt Applikationschef, som brænder for at lede og udvikle vores Applikationsteam med fokus på nye såvel som eksisterende uddannelsestilbud, samt på udvikling af nye uddannelser for vores kunder.

Vores applikationsspecialister har ansvar for at undervise hospitalets brugere i den bedste anvendelse af vores medico-tekniske apparater og løsninger, og deres undervisning og support af vores kunder er utrolig vigtig såvel for sundhedsvæsenet som for Siemens Healthineers’ succes.

Som leder er det vigtigt, at du kan motivere teamet, sikre kompetenceudvikling og sætte dig ind i de relevante behov såvel hos vores kunder som internt i organisationen. Du vil blandt andet være ansvarlig for, at træningen af vores kunder i brugen af vores produkter holdes på et højt niveau samt udvikles i ønskelig retning med organisationens mål for øje. Det indebærer derfor også, at du evner at tilpasse vores ydelser dertil med fleksibelt mindset og entreprenør ånd.

Derudover vil du i jobbet som Applikationschef arbejde på tværs af landegrænser og dermed også forskellige kulturer og krav, hvilket er med til at give dig en varieret og udfordrende hverdag. Stillingen indebærer, at du sammen med et nordisk team vil samarbejde om udvikling af vores uddannelsesydelser, kliniske kurser og større events. 

Hvad er mine ansvarsområder?
  • Varetage den daglige ledelse og koordinering af vores applikationsspecialister, som træner vores kunder i brugen af produkter
  • Lede, motivere og udvikle virksomhedens applikationsspecialister
  • Udvikle og implementere fælles værktøjer og metoder, som støtter op om gruppens arbejdsopgaver
  • Medansvarlig for at udvikle og implementere en strategi for og salg af kurser såvel som uddannelsesydelser til vores kunder i Norden og Baltikum
  • Udvikle relevante og tilpassede kurser for vores kunder sammen med teamet af engagerede applikationsspecialister
  • Indgå i et samarbejde med kolleger i resten af Norden og Baltikum med henblik på at dele viden og erfaring
  • Ansvarlig for opstilling af og opfølgning på relevante KPI’er

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?
  • Ledererfaring – enten fra sundhedssektoren, det offentlige eller anden privat organisation 
  • Stærke iværksætterfærdigheder og undervisningskompetencer 
  • Uddannelse: Ledelse / Forretningsudvikling / Coaching / Transformationer
  • Skal kunne analysere målinger og udvikle data-drevne løsninger
  • Stærke IT-færdigheder, herunder PowerPoint og Excel
  • Erfaring med at arbejde med multikulturelle teams er en fordel
  • Struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen
  • Stærke kommunikationsevner mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde eller er i gang med at læse anden relevant uddannelse end ovennævnte.

Hvad skal jeg ellers vide?
Siemens Healthineers er en selvstændig enhed i Siemens AG. Vi ønsker at hjælpe sundhedsprofessionelle i hele verden med deres aktuelle udfordringer inden for sundhed. Vores produkter og tjenester kombinerer videnskab, teknik og praktisk anvendelighed, og giver sundhedsprofessionelle de vigtige oplysninger, de har brug for til at give patienter bedre behandling overalt i verden.

Vi udvikler konstant vores produktportefølje inden for udstyr til diagnostiske- og terapeutiske billeder, laboratoriediagnostik, molekylærmedicin samt digitale ydelser, og vi rådgiver vores kunder om nye forretningsmodeller. Vi er innovative og indgår gerne i relevante innovationspartnerskaber med kunder. 

I Danmark er vi en del af Norden/Baltikum (NRB) med 600 medarbejdere. Der er lokale salgs- og servicekontorer i alle lande i NRB, så vi er tæt på vores kunder. I Danmark er vi 165 medarbejdere, og har kontorer i både Ballerup og Århus.



Ansøg jobbet online via Jobs and Careers. Vær opmærksom på, at vi besvarer via e-mail. Vi ser frem til at modtage din ansøgning online. Udfyld så vidt muligt alle områderne i ansøgningsformularen, da vi bruger dine oplysninger til at vurdere dit potentiale i forhold til stillingen.

Ønsker du yderligere information om stillingen er du mere end velkommen til at kontakte Head of Customer Services, Christian Etgen på telefon: +45 51 62 58 75

Ansøgningsfrist: Send os en motiveret ansøgning og et CV så hurtigt som muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Organization: Siemens Healthineers

Company: Siemens Healthcare A/S

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?