Back

Teknisk designer/assistent/tegner til dokumentation af O-planer i tegneprogrammet Autocad!

Job Description

Vidste du, at den gennemsnitlige dansker bruger 90% af sin tid indendørs, enten på arbejde, i skolen, i bilen, derhjemme mv.? Hvordan oplever du det rum, du sidder i lige nu? Er det en behagelig temperatur? Vil du sige, at du er sikker på, at kun autoriserede personer kan komme ind? Hvordan fungerer brandalarmen, hvis ulykken skulle ske? Hvilken miljøpåvirkning har den pågældende bygning på vores omgivelser og fremtiden for den næste generation?

Dette er spørgsmål, som vi Siemens Smart Infrastructure stiller os selv dagligt, for at vi kan blive ved med at designe og udvikle teknologier, som forbedrer det samfund vi lever i. Vi er i alt en samling af 372.000 kloge og passionerede hoveder, som hver dag arbejder på at forbedre hverdagen for dig og mig. 

Til vores Dokumentationsafdeling i Ballerup, søger vi en teknisk designer/assistent/tegner, der skal kunne løse opgaver, der omhandler dokumentation af O-planer (Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg). 
Med base i Ballerup bliver du en del af et velfungerende dynamisk team på 10 personer, der vægter faglighed, samarbejde og at have det sjovt på arbejdet rigtig højt. Teamet består af medarbejdere, som støtter hinanden i den daglige drift. 

Ansvarsområder
Du vil få opgaver vedr. O-planer i tegneprogrammet Autocad.

Derudover vil du i din dagligdag:
  • Planlægge og gennemføre dokumentation og optegning af O-planer i Autocad, samt andre ad hoc opgaver der kan forekomme.
  • Have direkte kontakt til projektledere/teknikere og sørge for kvalitetssikring af opgaverne
  • Indgå i dokumentationsteamet, hvor vi alle tager ansvar for planlægningen af opgaverne og hjælper hinanden, når der er behov for det

Kvalifikationer
  • Du er uddannet teknisk designer/tegner/assistent
  • Du har god erfaring med CAD-programmet Autocad, og gerne erfaring med O-planer, men som minimum god forståelse for bygningstegninger.
  • Som person er du positiv, ansvarlig, loyal og dedikeret.
  • Du er en teamplayer som værdsætter godt samarbejde blandt kollegaer, men du evner også at arbejde selvstændigt.

Men hvad kan vi så tilbyde dig? 
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. 

Vi kan ikke vente med at byde dig velkommen i familien!

Så hvis du heller ikke kan vente…
Så send os din ansøgning inden d. 11. juli 2021. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Documentation Brian Suarez Pajbjerg på mail brian.s.pajbjerg@siemens.com. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 



Organization: Smart Infrastructure

Company: Siemens A/S

Experience Level: Experienced Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?