Back

Systemdesigner inden for bygningsautomatik

Job Description

Ønsker du at arbejde med de nyeste teknologier og samtidig blive en del af et stort fagligt miljø? I Siemens Smart Infrastructure søger vi en systemdesigner til at arbejde med dataanalyse og funktionsbeskrivelser af Siemens’ produkter inden for bygningsautomatik.

Vores forretningsområde vokser, og vi søger derfor endnu en medarbejder til vores team. Vi arbejder med CTS-/BMS-produkter, som styrer bygningers indeklima og energiforbrug, og du kan sammen med dine kommende kollegaer i Siemens være med til at sikre, at vores kunder får de rette systemløsninger og forstår funktionen.


Ansvarsområder

Dine primære samarbejdspartnere i denne stilling bliver vores eksterne rådgivere, som leverer udbudsmateriale til os. Arbejdsdagene er forskellige, og det betyder at du får en hverdag med frie rammer, hvor du selv planlægger dine opgaver og tilrettelægger din dag. Du vil varetage følgende opgaver:

  • Omskrive udbudsmateriale fra en ekstern rådgiver til et Siemens-produkt ved at lave en funktionsbeskrivelse
  • Udvikle processerne for hvordan vi laver funktionsbeskrivelser og arbejder med systemdesign

Du vil være en del af et team bestående af 5 medarbejdere, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra, fra vores kontor i Ballerup eller ude hos vores kunder. I forbindelse med din opstart sørger vi naturligvis for en grundig oplæring i Siemens’ produkter og systemdesign.


Kvalifikationer

  • Du er uddannet maskinmester, elinstallatør, energiteknolog eller lignende
  • Du har erfaring med reguleringsteknik
  • Du har erfaring med PLC-programmering – med fordel Siemens PLC-programmering, men det er ikke et krav
  • Du har erfaring med bygningsautomatik og har kendskab til anlæg ift. ventilation og varme
  • Du har erfaring fra lignende stilling, som tekniker eller lignende
  • Du kan dansk og engelsk mundtligt og skriftligt

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte.


Hvad skal jeg ellers vide?

Siemens Smart Infrastructure (SI) er en division med 44.000 ansatte over hele verden, og blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har SI ca. 300 ansatte og kontorer i Ballerup og Vejle. Vi gennemfører i disse år flere af de største energirenoveringsprojekter (ESCO) til dato i Danmark herunder energirenovering af flere store hospitaler, kommuner og private firmaer. Du kan læse meget mere om vores produkter her: https://new.siemens.com/dk/da/produkter/energi/distributionssystemer.html


Vi tilbyder

Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.


Interesseret?

Så send os gerne din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgere løbende og lukker for modtagelse af ansøgninger når den rette kandidat er fundet. Ønsker du yderligere information om stillingen, kontakt venligst Morten Güldner på telefon +45 20 80 87 47. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte Sofie Sleiborg på mail sofie.sleiborg@siemens.com.

Vi håber på at høre fra dig!




Organization: Smart Infrastructure

Company: Siemens A/S

Experience Level: Mid-level Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?