Back

Økonomielever

Job Description

Drømmer du om at lære hands-on økonomi i en spændende international virksomhed, hvor læringskurven er stejl og karrieremulighederne mange?
Så er du måske en af vores kommende økonomielever!

Vi søger lige nu 2 økonomielever til vores kontor i Ballerup i vores division Smart Infrastructure og Siemens Mobility. Hos Siemens får du mulighed for at blive en del af et internationalt og dynamisk miljø. Under hele dit uddannelsesforløb får du masser af faglig og personlig udvikling, der sikrer, at du bliver godt klædt på til din fremtidige karriere.

Vi ser meget gerne, at du kan starte midt august 2022.

Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og vil blandt andet omfatte: 
  • Internt regnskab
  • Månedsrapportering
  • Budgetlægning
  • Ordreopfølgning 
  • Cost-controlling

I løbet af uddannelsen kan du se frem til gradvist tiltagende ansvar og flere selvstændige arbejdsområder. Dertil vil du rotere mellem andre afdelinger i Siemens således, at du får et godt indblik i hvordan forretningen hænger sammen. 

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?
Vi ser meget gerne at du:
  • Har afsluttet HHX eller tilsvarende gymnasial uddannelse med en EUS-overbygning
  • Har afsluttet din uddannelse med et godt gennemsnit samt kan fremvise resultater for studierelevant arbejde
  • Er forberedt på at læse en HD-uddannelse (som Siemens finansierer) samtidig med din elevuddannelse
  • Har flair for tal, og brænder for at blive endnu bedre
  • Trives i en udfordrende hverdag og kan lide at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du stilles over for
  • Er bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel
  • Behersker dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt 

Hvad tilbyder vi?    
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom god kantineordning og træningsfaciliteter. 
Lær mere om dine kommende kollegaer her

Om Siemens
Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens-koncern, der med flere end 350.000 medarbejdere i mere end 190 lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores tre værdier Responsible, Excellent og Innovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværeste spørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed. 

Er du interesseret?
Vi ser frem til at modtage dit CV og cover letter hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at gå videre i rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Accounting Lars Slot på mail: lars.slot@siemens.com. Har du spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan du henvende dig til rekrutteringsteamet på recruitadmin.dk@siemens.com

Vil du lære mere om Siemens? Følg med i vores, og måske din fremtidige, 
hverdag på Instagram @siemensdanmark.


Organization: Controlling and Finance

Company: Siemens A/S

Experience Level: Early Professional

Job Type: Full-time

Can't find what you are looking for?

Let's stay connected

Can't find what you are looking for?