Brænder du for at gøre en forskel og arbejde i grænsefladen imellem IT og
bygningsautomatik? Og vil du kombinere din tekniske forståelse med dine stærke kommunikative
evner? Så læs mere her, for vi har jobbet til dig!
Vi søger en engageret tekniker, til vores Support Centers Security Team i
Siemens’ foretning Smart Infrastructure. Som en del af Siemens’
digitaliseringsstrategi arbejder vi med alle former for remote services og
supporterer med en lang række tekniske opgaver for både interne og eksterne
kunder over hele Danmark. Gennem brugen af remote support yder vi optimal,
hurtig og effektiv hjælp til vores kunder. Du kan læse mere om vores
digitale services her: Digitale Services.
Du bliver ansat i vores Support Center, og får rig mulighed for at være i
dialog med mange forskellige mennesker, hvorfor du kan se frem til en bred
kontaktflade i hele forretningen. Du bliver en del af et engageret team, bestående
af 9 dygtige medarbejdere, med en frisk og respektfuld omgangstone.
Hvad er mine ansvarsområder?
Opgaverne i vores Support Center er meget varierende, men du kan primært se
frem til at:
- Løse kunders anlægstekniske problemer via remote-opkoblinger
- Assistere i forbindelse med opsætning og fejlfinding på kundens IT-netværk og routere i forbindelse med sikringsanlæg
- Håndtere hotline-kald fra kunder
- Udføre 1. level intern teknisk support til medarbejdere i Smart Infrastructure
- Håndtere remote-idriftsættelse af systemer
- Udføre installation og konfigurering af management-systemer
Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?
- Du er uddannet elektriker, sikringstekniker, automationsteknolog eller har en lignende teknisk baggrund
- Du har udbredt viden om IT, IT-sikkerhed og netværkssupport, gerne i forbindelse med securitysystemer som adgangskontrol, videoovervågning og lignende
- Generel forståelse for kunders tekniske landskab, specielt inden for securityområdet
- Kendskab til brug af remote-opkoblinger
- Slutteligt besidder du stærke kommunikationsevner på dansk samt på brugerniveau på engelsk
Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine tilsvarende
kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte – dine personlige
kompetencer vil vægte højt.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig
udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et
internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt
af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje
faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af
verdens sværeste spørgsmål. Se mere om din nye arbejdsplads her.
Derudover tilbyder vi bl.a. favorable pensionsforhold med helbredssikring for
dig og din familie samt fleksible arbejdsforhold, med mulighed for
hjemmearbejdsdage efter aftale. Løn forhandles individuelt på et
konkurrencemæssigt niveau.
Hvad skal jeg ellers vide?
Smart Infrastructure er en division i Siemens koncernen. I Danmark har vi
aktiviteter og løsninger inden for brandalarmanlæg, slukningsanlæg,
varslingsanlæg, bygningsautomatik, energioptimering samt tyverisikring,
adgangssikring, og video-overvågning. Med ansatte over hele verden og vi blandt
de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion,
salg, installation og vedligeholdelse. Læs mere om vores aktiviteter her.
Interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi afholder løbende
samtaler, så send gerne din ansøgning snarest. Vi forbeholder os retten
til at lukke for modtagelse af ansøgninger, når den rette kandidat er fundet.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Digital Service Manager Søren Hansen på telefon +45 20 80 86 07. Har du spørgsmål
til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte Talent Acquisition Partner Sofie
Sleiborg på mail sofie.sleiborg@siemens.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-HYBRID
#LI-SL1
Organization: Smart Infrastructure
Company: Siemens A/S
Experience Level: Mid-level Professional
Full / Part time: Full-time