Aller au contenu Aller au pied de page

Technical Sales specialist

ID de l'offre
483212
Publié depuis
31-Oct-2025
Organisation
Infrastructure intelligente
Domaine d'activité
Vente
Entreprise
Siemens A/S
Niveau d'expérience
Confirmé
Type de poste
Temps plein
Modalités de travail
Hybride (télétravail / présentiel)
Type de contrat
Contrat à durée indéterminée (CDI)
Lieu
  • Ballerup - Hovedstaden - Danemark
  • Vejle - Syddanmark - Danemark
Er du klar til at skabe en bedre fremtid med os?
Siemens familien deler en fælles passion for teknologien, og vi tror på, at teknologien vil give os løsningerne på nutidens og fremtidens udfordringer. Vi er nysgerrige af sind, banebrydere og innovationsdrivere med fokus på en unik mission – at skabe en bedre fremtid. Skal du være med på rejsen?

Om rollen
Hos Siemens Smart Infrastructure søger vi Tekniske Salgs Specialister til at bidrage til den fortsatte succes og vækst i vores salgsafdeling i Regional Solutions and Services. Du vil få en nøgleposition i vores tilbudsgivning til afdlingens projekter indenfor enten Security, Fire eller Comfort. Skriv derfor gerne i din ansøgning hvilket et af områderne, som du søger indenfor, 
eftersom vi søger både en profil til SECURITY, en til FIRE, og en til COMFORT, altså 3 profiler i alt. 

Arbejdet indebærer beregninger og udarbejdelse af design af løsningsforslag til udførslen af afdelingens projekter, og du vil herigennem bidrage aktivt til opfyldelsen af salgsafdelingens samlede salgsbudget. 
Som en del af en proaktiv salgsfunktion indgår du i tæt samarbejde med flere interne funktioner herunder projekt, service, indkøb og legal. Du vil dermed få et stort internt netværk hos Siemens, samt kendskab til andre faglige discipliner og forretningsområder.

Dine ansvarsområder inderbærer at

Gennemlæse, analysere og afstemme udbudsbeskrivelser i forbindelse med tilbudsfasen, herunder licitationer
Gennemføre kvalitetssikring - og administrative forretningsgange for større tilbud
Udarbejde løsningsforslag og tilbud, herunder foretage kalkulationer inden for given rammer
Indhente tilbud fra underleverandører
Bistå ved forhandlinger og indgåelsen af ordrer på større systemer
Medvirke til overdragelse af ordrer til projektafdelingen til dennes udførelse.
Medvirke ved produkttræning samt videreformidle tekniske informationer fra produktcheferne til salgsafdelingerne

Om dig
Vi ser gerne at du:
Er udadvendt, løsningsorienteret og er teknisk nysgerrig.
Besidder kommunikative og relationelle færdigheder i samarbejdet med kunder, leverandører og offentlige myndigheder.
Er uddannet El-installatør, elektriker eller har anden lignende el-teknisk baggrund eller har erfaring som bid sales specialist eller Produktchef indenfor Security, Fire eller Comfort  
        (BMS/CTS).
Har min. 3 års erfaring fra en lign. stilling, hvor du har arbejdet tæt sammen med salgs og projektfolk og hvor du har fået en grundlæggende forståelse for, hvad projektledelse indebærer,  
        da du vil være den, som driver koordineringen i salgsfasen. 
Du besidder overblik og forstår hvilke elementer som indgår i at kunne drive tilbuddet sammen således dette rettidigt kan godkendes og udsendes. 
Du vil vinde men uden at gå på kompromis med teamet eller øvrige interessenter omkring dig. Du ved at sammen når man længst. 
Besidder stærke sproglige egenskaber på dansk og engelsk i skrift og tale

Relevante faglige kursusbeviser og uddannelser er en fordel men på ingen måde et krav. Vilje og lyst til at ville lykkes er det væsentlige. 

Arbejdssted
Enten på vores kontor i Ballerup eller Vejle. Vi har kollegaer i salg og BID der har tilknytning til enten Ballerup eller Vejle, så uagtet din geografi er vest eller øst orienteret hører vi gerne fra dig, så længe du er indstillet på at du indgår som et vigtigt element i vores salg og at synlighed derfor er nødvendigt i et vist omfang. 

Vi tilbyder
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Om Siemens
Siemens er en førende teknologivirksomhed, der skaber intelligente løsninger inden for produktion, energinet, bygninger og transport. Vi fokuserer på at løse globale udfordringer som klimaforandringer, sikre energiforsyning og øget urbanisering. Med mere end 300.000 medarbejdere i over 190 lande skaber vi en positiv indvirkning på verdenssamfundet og arbejder målrettet mod at blive klimaneutrale i 2030. Vores medarbejdere er kernen i vores succes, og vi prioriterer mangfoldighed, inklusion og fleksible arbejdsformer, der fremmer både personlig og faglig udvikling. Du kan se mere om Siemens og om hvordan vi arbejder for at forbedre hverdagen for både mennesker og samfund her 

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning i dag! Vi indkalder kandidater løbende og anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt. 

Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Sales TeamLead Vest Thomas Østergaard på thomas.oestergaard@siemens.com / +45 20808648 eller Sales TeamLead Øst Niels Friis på niels.nielsen@siemens.com /+45 20808710
Har du spørgsmål til rekruteringsprocessen er du velkommen til at kontakte rekruteringsteamet på mail recruitadmin.dk@siemens.com 

Vi ser frem til at høre fra dig!